PreviousNext

Historie

Dedikation og fokus i mere end 75 år

Vores historie har formet den virksomhed, vi er i dag. Gennem årene har vi udvidet vores sortiment, men udgangspunktet er stadig at skabe kvalitetsprodukter til tætning, dæmpning og beskyttelse.

Vi har altid haft tætte bånd til tætning
DAFA A/S blev grundlagt i 1939 af Børge Norby, der etablerede virksomheden Dansk Tætningsliste Fabrik A/S med fremstilling og montering af bronzetætningslister til døre og vinduer.

I 1970 overtog Ole Norby virksomheden og drev den frem til 2003, hvor Klaus Østerberg blev udnævnt til administrerende direktør. Denne post bestred han indtil sin pension i 2007, hvor Ole Norbys søn, Jacob Norby, overtog stillingen som administrerende direktør.

Jacob Norby valgte i 2014 at slippe roret, og i oktober 2014 blev Bo Ankerfelt ansat som ny administrerende direktør for DAFA A/S.

I dag består DAFA A/S af moderselskabet og hovedkontoret i Danmark samt datterselskaber i Italien, Kina, Polen, Sverige, Tyskland og USA. Tilsammen beskæftiger gruppen ca. 305 medarbejdere og årsomsætterårligt for ca. DKK 400 mio. 

DAFA HQ_532x85

Vores passion er en del af vores DNA
Vores oprindelige grundidé, nemlig fremstilling og salg af tætningslister og fugematerialer, har vi bibeholdt gennem alle årene. Dog har vi udvidet vores produktsortiment betydeligt – særligt gennem de senere år – med et stigende fokus på at matche vores kunders forskellige behov.

En krystalklar plan for fremtiden
Vi har en klar vækststrategi, og vi er bevidste om den øgede konkurrence på både det danske og det udenlandske marked. Derfor har vi en også en klar målsætning om at fortsætte vores ekspansive udvikling ved at holde fast i de grundlæggende kvaliteter, der altid har kendetegnet DAFA: fleksibilitet, kvalitetsprodukter og dygtige medarbejdere.

Vores kunder befinder sig primært inden for byggeri og industri. Derudover eksporterer vi en betragtelig del via underleverancer til danske eksportvirksomheder.


Luk
Kontakt