PreviousNext

Bedre dampspærreløsninger? Ja tak!

Byggebranchens fokus på at skærpe kravene til dampspærreløsninger er helt i tråd med den generelle opfattelse hos DAFA A/S.

”Mere holdbare, miljørigtige og bedre løsninger til dampspærrer er i alles interesse. Hos DAFA hilser vi det velkomment, at der i endnu højere grad stilles kvalitative krav til fremtidens damspærreløsninger”, siger Jens Eg, Sales & Marketing Director hos DAFA A/S.

Han understøtter sit synspunkt med, at DAFA gennem mange år har været foregangsvirksomheden med et komplet dampspærresystem. DAFA AirStop System består af en række kvalitetsfolier og et bredt tilbehørsprogram med bl.a. tapes, rør- og kabelkraver, folieklæb og lysningsfolie, der gør det mere sikkert og nemmere at udføre en tæt dampspærre.

Byg Divider 01

Omfattende tests og garantier
”DAFA står på mål for at levere produkter, der skaber sikkerhed og tryghed hos vores professionelle samarbejdspartnere: Forhandlere, udførende og projekterende og i sidste ende bygherrerne, som skal anvende byggeriet. Det beror bl.a. på vores garantier på op til 30 år. Vel og mærke en funktionsgaranti, der er ensbetydende med, at DAFA påtager sig omkostninger ved levering, udtagning og montering af produkterne samt de derved nødvendige ekstraomkostninger ved eventuel skade i garantiperioden”, forklarer Jens Eg. Han understreger, at DAFA fortsat og i fremtiden ønsker at udvikle og skabe nye og endnu bedre produkter til dampspærrer. ”Vi er en del af et marked, hvor kvaliteten af dampspærrer er svingende, og det samme gælder for prisniveauet. Vi ser gerne, at der bliver mere fokus på både kvalitet og pris, for at sikre solide og holdbare løsninger”.

DAFAs garantier en naturlig forlængelse af omfattende tests og dokumentationsmaterialer, der er udført i samarbejde med Teknologisk Institut i Danmark og med SINTEF på det norske marked. I begge tilfælde er der gennemført en multiældningstest, som omfatter alle produkterne i DAFA AirStop System. Det vil sige, at produkterne er blevet udsat for UV- og fugtpåvirkninger og kraftige temperaturudsving.  Resultaterne har på alle områder været særdeles positive, og det er baggrunden for, at DAFA siden 2010 har tilbudt særlige garantier på op til 30 år.

Dafa Airstop Divider

Viden og uddannelse er en forudsætning
For at sikre et højt niveau af kvalitet ved udførelsen af dampspærreløsninger har DAFA gennem de seneste fem år gennemført mere end 1.000 seminarer for håndværkere og forhandlere. Samtidig har DAFA undervist på landets tekniske skoler i forbindelse med både uddannelse af lærlinge og efteruddannelse af svendene. Uddannelserne har givet mulighed for dialog og drøftelse af, hvordan håndværkerne er i stand til at overholde de skærpede krav fra bygningsreglementet.

Alt i alt stræber DAFA efter at tilføre sine kunder og samarbejdspartnere de bedste betingelser og produkter til at udføre kvalitetsbetonede dampspærreløsninger. ”Det er værdier, som hele byggebranchen har taget godt imod, og derfor inspirerer det os til at fortsætte i den retning”, slutter Jens Eg.

Luk
Kontakt